Der er nogle stemmer, man aldrig rigtig slipper igen. Stemmer, der på en eller anden måde bliver flettet ind i ens hverdag, ens tanker og ens liv. For mig er Fries Before Guys netop sådan et univers. Og derfor betyder det også noget helt særligt, når Nanna Hovgaard og Josephine Kuhn endnu engang vender hjem til Aalborg og stiller sig på scenen i Musikkens Hus med Tinder Greatest Live lørdag den 7. marts.
Jeg har lyttet til dem næsten fra deres spæde start for 10 år siden. Dengang podcasten stadig føltes som en lille hemmelighed, man havde med sig i ørerne. Siden da har de været en fast del af mit liv – ikke på den måde, hvor man altid kan huske præcis, hvornår man lyttede til hvad, men på den måde, hvor de bare altid har været der. Som baggrund. Som selskab. Som to stemmer, der gjorde hverdagen lidt sjovere, lidt lettere og nogle gange også lidt mere ærlig.
De har været med mig derhjemme, når jeg har slappet af og ladet tankerne flyde. Når vasketøjet skulle klares, når maden blev lavet, og når støvsugeren kørte frem og tilbage over gulvet. De har været med på træninger og løbeture – dengang jeg gjorde den slags – og de har været med, når tempoet var langsommere. På stranden. I kolonihaven med jord under neglene. På gåture ved sommerhuset, da vi stadig havde det. Ved poolen på ferie. Små og store øjeblikke, som ikke nødvendigvis var særlige i sig selv, men som blev det, fordi de blev delt – også selvom det kun var i mine ører.
Noget af det, jeg altid har beundret mest ved Nanna og Josephine, er deres kompromisløse ærlighed. De pakker ikke livet ind. De fortæller, når de fejler. Når noget gør ondt. Når de selv har gjort ondt. De indrømmer. De deler frygt, drømme, afsavn, fejl, mangler og sårbarheder, men også storhedsvanvid, skævheder og de tanker, man sjældent siger højt. Ikke for effektens skyld, men fordi det er sådan, de er. Og fordi det er sådan, man skaber ægte forbindelser. Se meget mere til de skønne kvinder lige her, hvor de dagligt opdaterer, deres mere end 35.000 følgere på Instagram.
For mig er de to kvinder netop den slags mennesker, man ville ønske, man kunne kalde sine veninder. Dem der er der. Dem der lytter – rigtigt lytter. Dem der griner med dig, og også godt kan finde på at grine af dig, hvis situationen virkelig kalder på det. Dem der trøster, samler op, støtter og skubber på. Som både kan være nænsomme og hårde, venlige og brutalt ærlige – alt sammen med kærlighed som udgangspunkt. Den slags relation, hvor sandheden bliver sagt, fordi den er nødvendig, ikke fordi den er nem.
Det er også derfor, jeg ofte har tænkt, at jeg selv drømmer om at være den slags menneske for nogle af kvinderne i mit liv. En der tør blive stående, også når det er rodet. En der ikke løber, når samtalerne bliver svære. En der tør give den ærlige version, men altid med omsorg. Det bånd, Nanna og Josephine har skabt – både med hinanden og med deres lyttere – er noget helt særligt. Og det er inspirerende på en måde, der rækker langt ud over podcastformatet.
Når Tinder Greatest Live rykker ind på scenen, er det præcis den energi, man tager med sig. Det er ikke bare en liveudgave af en podcast. Det er en forlængelse af et fællesskab, der allerede eksisterer. Et rum, hvor lytternes historier bliver foldet ud, spejlet og forstørret, så vi kan grine af dem sammen. Dating, kærlighed, misforståelser, håb, længsel og pinlige øjeblikke – alt det, vi kender, men sjældent taler om i fællesskab.
Der er noget enormt befriende ved at sidde i en sal fyldt med mennesker og opdage, at man ikke er alene med sine oplevelser. At den besked, man fortrød, man sendte. Den date, der gik helt skævt. Den forelskelse, der gjorde lidt for ondt. Det hele findes også hos andre. Og når Nanna og Josephine fortæller historierne, gør de det med en varme og respekt, som gør, at man både kan grine højt og nikke genkendende uden at føle sig udstillet.
At opleve dem live i Aalborg føles samtidig som en slags hjemkomst. Nok ikke kun for dem – men også for os, der har fulgt med i årevis. Der er noget særligt ved at se to aalborgpiger, som har taget deres stemmer med sig ud i landet, vende tilbage og fylde en kæmpe sal i deres egen by. Det må give en ekstra dimension. En kæmpe følelse af stolthed. Og en fornemmelse af, at nogle cirkler bliver sluttet.
Jeg tror, det er derfor, deres shows bliver ved med at ramme så bredt. Det handler ikke om alder, køn eller livssituation. Det handler om at være menneske. Om at turde sige det højt, vi alle sammen går og tænker. Om at fejle og rejse sig igen. Om relationer – både de romantiske og de venskabelige – og om alt det, der sker indimellem.
Når jeg tænker på Fries Before Guys og Tinder Greatest Live, tænker jeg ikke kun på grin. Jeg tænker på samtaler, der fortsætter længe efter. På refleksioner, man tager med sig hjem. På følelsen af at være mindre alene i sine tanker. Og på to kvinder, der igen og igen har vist, at ærlighed og sårbarhed ikke er svagheder – men kæmpe styrker.
Derfor glæder jeg mig også oprigtigt til, at de til marts står på scenen i Musikkens Hus og deler deres univers med os. Ikke bare som entertainere, men som dem, de altid har været: ærlige, skarpe, sårbare, sjove og fuldstændig menneskelige. Og hvis man – ligesom mig – har haft dem med i ørerne gennem hverdag, ferier, op- og nedture, så ved man, at det her ikke bare er et show. Det er et gensyn. Og det er præcis derfor, det føles så særligt.
Skal du med? Så find billetter lige her.
